Online backup med Google Docs og Insync

Jeg har gennem længere tid arbejdet på at finde den rigtige backupløsning til billeder og dokumenter i mit setup, som pt. består af en MacBook som primær maskine, en Windows xp, et Windows 7 mediacentrer og en server med Linux distributionen SME til websites, filserver osv.

Jeg havde følgende krav til en backup løsning:
– skal naturligvis sikre billeder og dokumenter
– skal fungere over flere flere Os’er
– skal være en setup-og-glem løsning
– filerne må meget gerne læses online
– skal være rimelig billig

Indtil nu har jeg anvendt min server som filserver for kun, at have dokumenter og billeder liggende en gang. Jeg har så tilsluttet en usbdisk til serveren som holder backup’en.
Der er nogle uhensigtsmæssigheder i dette setup: filerne er ikke ud af huset og er efter alt sandsynlighed mistet ved f.eks. brand. Et andet problem er loadhastigheden når man skal arbejde med billeder hvis man, som jeg, har rigtigt mange af dem, blandet med små videoklip i HD opløsning.
Jeg har prøvet forskellige online backupløsninger som f.eks. Idrive, Mozy og de fungerede egentligt ok, men gav mig nogle problemer når det jo nu var et netværksdrev jeg skulle tage backup af.
IT Collection
Så kom Dropbox ind i billedet, og de tilbyder meget af det jeg gerne vil opnår, ved at alle filer således ligger på alle maskiner og samtidig er i sync. Filerne ligger online og kan fanges via en browser.
Dog syntes jeg at Dropbox er lidt dyr med pladsen.

Den sidst afprøvede løsning(som netop er kommet ud af betatest) hedder Insync og anvender den plads man nu har tilknyttet sin Google konto. Det her virker meget lovende!
Jeg er i forvejen flittig bruger af en række af Googles services: Gmail, Google docs, Google kalender osv, og det vil være naturligt for mig, at min backup af billeder og filer på en eller anden måde hænger sammen med Google(jeg har ingen problemer med at samle resten af mine sager hos Google!).
Insync virker på samme måde som Dropbox, ved at man installere en klient på de maskiner hvor man vil have sine filer liggende og også gerne vil kunne rette i dem.

Insync flowInstallationen opretter en mappe på maskinen, og alt der kommer i denne mappe, sync’es automatisk med ens Google docs konto, og videre ud på de andre maskiner som har Insync klienten installeret. Pt. har de en klient til Windows og Mac, men der skulle også være en Linux udgave på vej (Nb. Jeg har kun testet Insync på Lion udgaven af OsX).
Google er væsentligt billigere med pladsen. F.eks. giver jeg pt 20$ om året for 80 GB plads!
Hvis du allerede har en Google account, har du også adgang til omkring 2 GB gratis plads, og kan prøve at se om Insync er noget for dig.

Du finder Insync her.

Mit workflow omkring import af billeder er således nu:
– import fra sd kort til mac’ens standard billede-mappe
– åbne i picasa og lave simpelt billederedigering samt oprydning
– lidt mere seriøs billederedigering til pixelmator
– flytte resten pænt på plads i min Insync billedmappe, hvor strukturen er 0Billeder/år/samling
– kort efter er billederne så i Google docs og sync’et til mine andre maskiner.

Jeg har kun brugt Insync i relativt kort tid, men indtil videre er jeg meget tilfreds!

Share

3 thoughts on “Online backup med Google Docs og Insync

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *